Ål bygdearkiv

Aar 1667 i november maaned skede et opprør i Aals kjærke. Her var det da skikk og brug at brudefolkene bleve viede om søndagen før prædiken eller høimessen.
Paa denne dag var ogsaa et brudepar, men paa denne dag havde brudefolkene med deres gjæster drukket for længe. Da de kom til kjærken, var presten allerede kommet paa prædikestolen. Da begyndte nogle drukne og ryggesløse mennesker som vare med dem, til at larme og skraale i kirkesvalene, bandede og skjændte paa præsten og kaldte han Tønsbergfandten. Præsten taug stille en lang tid og hørte paa dem. Da sgade han: "Jeg tager Gud og hele almuen til vidne over disse ugudelige mennesker."
Som præsten kom ned fra prædikestolen og tilalteret, gikk kjøgemesteren til præsten og bad ham om han vilde vie dem. Og præsten var vred og spurde hvi de kom saa sendt? Kjøgemesteren svarede, unskyldte sig selv og sagde: "Jeg fikk dem ikke ud før, eller med mig før." Som da præsten kom ned paa gulvet og brudefolkene vare komne fram for at vie, da kom nogle af disse enfoldige og ugudelige companer frem og toge brudefolkene fra præsten og førte dem ud igjenom kirkedøren saa der var saadan larm i kirken ligesom der skulde ske mandemord. Somme droge frem og somme tilbage med sværgen og banden og all ugudelighed. De ledet brudefolkene opp paa hæstegaarden og vilde reise hjem med dem.
Kjøgemesteren løb efter dem og skjændet paa dem og havde brudefolkene med sig tilbage igjen til præsten som nødigt vilde vie dem.
Siden angav præsten dette for bispen. Da blev de stemte til things saa mange som vare med dem i dette rytteri. Og de kom i store bøder alle sammen. Den daværende sognepræst hed Niels Anderssen.


Etter opptegning av Erik Syversen Opheim.